Kurser, der gør en forskel

Gør kommunikationen bedre med kurser

Vaner, traditioner og manglende viden – der er mange årsager til dårlig kommunikation. Men løsningen er ofte relativ enkel; sæt klare mål, kend modtagerne, og tag fat i arbejdsvanerne. Jeg hjælper gerne med et klart blik på både organisationens, afdelingens eller din egen kommunikation. Målet er altid at gøre kommunikationen mere effektiv både mundtligt og skriftligt. Skræddersyede kurser, individuel rådgivning, budskabstræning eller et åbent kursus, der er mange muligheder.

Jeg skræddersyr gerne lige det, der er brug for fra strategiseminarer til afdelingsworkshops og konkret hjælp med din kommunikation. Eller måske er det en skræddersyet Retorikskole, der styrker gennemslagskraften, der er brug for?

Vi havde stort udbytte af Anne Katrine Lund som underviser og oplægsholder på et heldagsseminar om virksomhedskommunikation. Anne Katrines oplæg var målrettet vores virkelighed, og mange af ideerne kunne derfor efterfølgende omsættes til konkrete initiativer. Og så var det underholdende og sjovt. Peter Vogelsang, Videnchef, Norrbom Vinding, advokatfirma

 

Anne Katrine Lund var med til at sætte kommunikation på dagsordenen i organisationen på en ny måde. Gennem eksempler fra praksis og hårde fakta fra forskning gav hun ledelsen et nyt billede på kommunikation: Fra at være noget, som handlede om forsider, kataloger og pjecer til at være et ledelsesredskab. Der satte gang i en proces, som endte med at det lykkedes kommunikationsafdelingen af få stærk kobling i mellem ledelse, strategi og kommunikation. Ansvaret for kommunikation blev kort sagt flyttet fra ‘pakkekontoret’ til direktionsgangen. Marita Hoydal, Kommunikationsmedarbejder i CVU

 

Åbne kurser i samarbejde med Teknologisk

I mere end 15 år har jeg samarbejdet med Teknologisk om åbne kurser og konferencer for alle,  der vil have styrket deres kommunikations- eller rådgiverkompetencer. Se mere på www.teknologisk.dk Her er et overblik over de aktuelle muligheder:

 Strategisk Kommunikationsrådgiver

Styrk din rådgiverkraft, og bliv certificeret strategisk kommunikationsrådgiver http://www.teknologisk.dk/uddannelser/k88950

Bliv certificeret i Kommunikationsspejlet som rådgivningsværktøj

Bliv bedre til lederrådgivning, og bliv certificeret til selv at bruge dialogværktøjet Kommunikationsspejlet® enten på skræddersyede forløb hos jer eller på et åbent kursus. Kontakt mig, hvis du vil høre nærmere.

Tal godt for dig

Styrk din retorik. Få inspiration til bedre gennemslagskraft særligt for kvinder på Tal godt for dig http://www.teknologisk.dk/kurser/tal-godt-for-dig-retorik-for-kvinder/k72324

Skriv så

Snup en dag i kalenderen, og få ny viden om den effektive vej fra tanke til god tekst på Skriv så  http://www.teknologisk.dk/kurser/skriv-saa-den-effektive-vej-til-gode-tekster/k12979