Strategisk sparring

Strategisk sparring

Udvikling, analyse og i forbifarten

Vi skal blive bedre, måle klogt eller lige have hjælp til en akut udfordring… der er mange grunde til, at min telefon ringer. Men en kerneydelse er strategisk rådgivning, der skal gøre en forskel på langt sigt og om et øjeblik. For mig er strategisk arbejde funderet på solid viden om organisationens styrker og svagheder, ambitioner og realistiske muligheder. Det handler ikke om at designe overfladiske processer eller alt for konsulentafhængige løsninger. Min baggrund som forsker gør bl.a., at jeg tror mest på at hjælpe jer til at gøre det selv. Men jeg ved også, at et eksternt blik og den gennemslagskraft en ekspert kan have, kan gøre det meget lettere.

 

Et kritisk blik udefra

Anne Katrine har været vores kritiske blik, analytiker og sparringspartner i mange sammenhænge hos os i Novozymes. Vi har været glade for samspillet, både når det gælder den stærke analyse og den hurtige sparring, så vi er sikre på, at beslutningerne bliver de rette. Bl.a. gav Anne Katrine  os værdifuld feedback i den indledende fase af VOICE-projektet.” Ann Catherine Bechetoille Talbro, Manager of Corporate Communications Consultancy, Novozymes A/S

 

 

Styrk alle relationer – gør kommunikationen bedre

I IT- og Telestyrelsen gik vi hele kommunikationen efter. Fra ny kommunikationsstrategi til hvordan det enkelte kontor kommunikerede. Hvor kunne det blive enklere og mere smidigt internt? Hvor kunne relationerne styrkes eksternt? Og ikke mindst; hvordan kunne hvert enkelt kontor løfte opgaven?

Anne Katrine Lund formåede at få en meget fin forståelse for styrelsen og dens opgaver og ikke mindst indsigt i, hvordan kommunikationsopgaven kunne håndteres bedst i forhold til hvert enkelt kontor. På den måde fik vi løftet kommunikationen på alle niveauer – på samme tid.

Der er ingen tvivl om, at styrelsens kommunikation er blevet styrket på alle fronter. Anne Katrine Lunds arbejde har startet en positiv spiral, der har givet IT- og Telestyrelsen et vedvarende fokus på vigtigheden af kommunikation. Vi har kunnet mærke resultaterne både internt og i forhold til vores samarbejdspartnere.” Jørgen Abild Andersen, direktør

 

Styrk rådgiverkraften

At være rådgiver er en vanskelig disciplin. Med min kollega Sascha Amarasinha har jeg udviklet et udfordrende forløb, der øger den enkeltes rådgiverkraft.

Det sker kun sjældent, at jeg oplever et træningsforløb, der virkelig rykker mig. Et forløb hvor jeg rives så meget ud af min dagligdag og comfort zone, at virkelig læring sætter ind. Et forløb hvor rammer, undervisere, deltagere, gæster og indhold får alt til at gå op i en højere enhed. Sådan et forløb oplevede jeg, da jeg blev certificeret Strategisk Kommunikationsrådgiver hos Anne Katrine Lund og Sascha Amarasinha. Certificeringen kan varmt anbefales til alle, der arbejder med kommunikationsrådgivning.” Christian Jørgensen, Communications Manager, Vestas People & Culture, Vestas Wind Systems A/S

 

 

Se evt. mere om udviklingsforløbet hos http://www.teknologisk.dk/uddannelser/k88950